Der er ham, der skal tage tilløb til turen gennem sikkerhedskontrollen hver gang. 

🌻🌻🌻

Der er hende, der gerne vil blende ind i mængden. 

🌻🌻🌻

Så er der dem, hvor rynkede bryn og undrende blikke er erstattet med smil. 

🌻🌻🌻

Fælles for dem alle er, at en grøn snor med solsikker har forbedret deres liv med usynlige handicap, fordi den er med til at gøre dem og deres udfordringer synlige i samfundet. 

Når solsikkerne blomstrer 

Af Sofie Sejling og Line Borup Hansen

I lufthavnen står 44-årige Morten Quist Guldborg med en oppakning større end de flestes. 46 kilo bagage skal gennem check-in som første step på ruten. Han skiller sig ud blandt menneskemængden. Ikke grundet bjerget af bagage, men fordi Morten bærer en Solsikkesnor om halsen. Den er med ham grundet diagnosen borderline, og fordi han har kroniske smerter som følge af et piskesmæld. Hans hoved er tungt, hovedpinen buldrer derudad, og blikket er sløret. Det føles som tømmermænd. Hver eneste dag.  

Som rejsemontør i fleksjob er han efterhånden stamgæst i alverdens lufthavne, men næste step på ruten er noget, han gruer for hver gang. Sikkerhedskontrollen. Han ved, at det er her, han bliver presset og belastet. 

Èt er de mange mennesker. Det stresser ham. Både mængden, men også den stemning, der hersker af travlhed og rejseglæde. Morten vil nødigt forsinke dem eller være til besvær. Noget andet er bekymringerne, der får frit løb. 

Har jeg mit pas? 

Hvilket rum var det nu, jeg lagde det i? 

Hov, jeg skal have begge mine computere op på båndet. 

Hvor er mit boardingpas? 

Og har jeg på magisk vis pludselig 10 kilo heroin i min rygsæk? 

I sikkerhedskontrollen får medarbejderne øje på snoren om halsen. Tempoet bliver sat ned. Morten sænker skuldrene, og turen gennem det bippende inferno er mere overskuelig, når medarbejderne viser forståelse for den snor, han går rundt med.

Det usynlige bliver synligt 
Det var netop i en lufthavn, at idéen til Solsikkesnoren opstod. Tilbage i 2016 ønskede Gatwick Lufthavn at kunne give passagerer med usynlige handicap en bedre og mere tryg rejseoplevelse. Løsningen blev en snor med solsikker på, som signalerer til medarbejderne, at man kan have brug for mere tid, støtte, tålmodighed og hjælp.  

I 2020 landede den i Danmark, da en lufthavnsmedarbejder stiftede bekendtskab med den i udlandet og indførte den herhjemme. I løbet af de sidste tre år har den gradvist vundet indpas i det danske samfund, og er i dag et velkendt symbol på usynlige handicap. På nuværende tidspunkt er 450 virksomheder en del af Solsikkeprogrammet. Et program, hvor de forpligter sig til at træne deres medarbejdere i at vide, hvad et usynligt handicap er, hvad Solsikken er, og ikke mindst hvad de skal gøre, når de møder en person med snoren på. Udover virksomhederne er også knap 20 handicaporganisationer gået med til fremme Solsikken.  

Brugere af Solsikkesnoren angiver, at den har været med til at forbedre deres liv. Det gælder for 6 ud af 10 brugere. Det viser en rapport fra Wilke og Videnscenter om handicap fra februar 2024. Det har den, fordi den er med til at skabe bevidsthed om usynlige handicap i samfundet, og samtidig er med til at give tryghed for dem, der bruger snoren. 

Det her er en historie om, hvordan en simpel snor kan være med til at skabe forståelse for mennesker med usynlige handicap, når de er ude i samfundet. For når vi gør noget usynligt synligt, har vi nemmere ved at vise hensyn og rumme hinanden.

En diskret henvendelse 
Et af de steder, der dagligt møder mennesker med Solsikkesnoren, er Aarhus Lufthavn. De har siden 2020 været en del af Solsikkeprogrammet. Medarbejderne gør meget ud af at være diskrete, fordi det langt fra er alle med snoren på, der har lyst til at skilte yderligere med deres udfordringer. Derfor siger medarbejderne ikke: “Hvad skal jeg hjælpe dig med?”, men i stedet: “Du må endelig sige til, hvis du får brug for hjælp”, når de spotter en med Solsikkesnoren på.  

Tina Baungaard-Jensen, der er kommunikationschef i Aarhus Lufthavn, fortæller om en episode, hvor medarbejdernes henvendelser hjalp en familie sikkert gennem lufthavnen. Datteren med autisme bar en Solsikkesnor om halsen, og udsigten til security og mulig stikprøvekontrol virkede som en stor mundfuld for hende. Medarbejderne tog hånd om datterens udfordringer i sikkerhedskontrollen, og viste derefter familien vej til en restaurant, hvor de fandt en krog uden mange mennesker omkring dem.  

“Det skal være så diskret som muligt, så gæsterne ikke føler sig udstillet eller anderledes end de andre gæster,” siger Tina Baungaard-Jensen. 

En del af Solsikkeprogrammet: Molslinjen  Hos Molslinjen bliver især personer med Solsikkesnoren om halsen mødt med tålmodighed og forståelse fra medarbejderne.   “Det er ret meningsfuldt for medarbejderne, at man med en lille indsats kan gøre en stor forskel,” siger Jesper Maack, PR- og kommunikationschef hos Molslinjen.  Molslinjen blev en del af Solsikkeprogrammet i slutningen af 2022.

Snoren giver mod 
Usynlige handicap dækker over funktionsnedsættelser, der ikke umiddelbart er til at spotte med det blotte øje. Det kan være autisme, borderline, ADHD og angst, men også gigt, ordblindhed og talevanskeligheder som stammen falder ind under betegnelsen. I rapporten fra Wilke og Videnscenter om handicap oplever særligt personer med ord-, tal- og talevanskeligheder, udviklingsforstyrrelser og autismespektrumforstyrrelser, at snoren har forbedret deres liv. Også hos personer, der har erhvervet sig en hjerneskade, nævner 3 ud af 5, at snoren har haft positiv effekt i dagligdagen.  

Det genkender Helle Arndal, der er formand for Hjerneskadeforeningen Fyn. Hun fortæller, at medlemmerne mærker en forskel, når de ifører sig Solsikkesnoren. Flere af dem tør at gøre ting, som de ikke turde før eller gjorde på andre måder, inden snoren vandt indpas.  

Hun peger på, at en situation som at tage i Elgiganten kan være en stor ting, når man har en hjerneskade. Det kan være overvældende med de mange mennesker i butikken. Hvis man skal købe en mobil, er det ofte nogle mere tekniske og konkrete spørgsmål, som man er nødt til at henvende sig til medarbejderne om. Med Solsikkesnoren signalerer man fra starten, at folk ikke skal stå for tæt, og at man kan have brug for længere tid og tålmodighed, når man henvender sig for hjælp.  

Før det blev en mulighed at tage Solsikkesnoren på i det offentlige rum, fik medlemmerne deres nærmeste til at købe en ny mobil for dem, og ellers foregik indkøb bag en skærm derhjemme. Med en synlig snor er det nu lettere for dem at komme ud i verden, forklarer Helle Arndal. 

En del af Solsikkeprogrammet: Salling Group  I efteråret 2022 blev Salling Group en del af Solsikkeprogrammet. For dem er det vigtigt at tage et socialt og samfundsmæssigt ansvar. Derfor kan kunder og medarbejdere få udleveret en Solsikkesnor gratis. Det er vigtigt for Salling Group at være med til at skabe en bedre hverdag for kunderne, hvor de føler sig mødt og anerkendt af medarbejderne i butikkerne.   “Der skal være plads til alle, uanset om man har den ene eller den anden udfordring. Alle skal kunne handle, og vi skal have respekt for hinanden i butikkerne,” siger Charlotte Holm, Head of Attraction & Diversity hos Salling Group.

Ikke alt for synlig 
I køen i Rema 1000 står 23-årige Marie Hankil Andersen. Hun lægger straks mærke til, at det er kassedamen med de mange bemærkninger, der er på vagt i dag. “Nå, du skal have lidt æg i dag” og “Så er der figenstænger til børnene”. Ingen slipper for at få en kommentar med på vejen. Modsat de andre er det dog ikke Maries indkøb, der plejer at blive kommenteret på.  

“Tak, fordi du bærer din Solsikkesnor,” lyder det endnu en gang fra kassedamen.  

Marie har efterhånden svært ved at finde den rette grimasse, men smiler som svar. Selvom kassedamen sikkert mener det sødt og anerkender den, så vil hun egentlig helst være foruden kommentaren, for hun ikke vil have unødig opmærksomhed, hver gang hun har snoren med sig. Et lille anerkendende smil er fint, men det kræver energi at tale med fremmede mennesker, så hvis folk henvender sig hver gang, de ser snoren, er det for meget for Marie. Hun bliver for synlig. Alligevel går hun med snoren, så folk omkring hende er opmærksomme på, at ting kan tage længere tid. 

I øjeblikket hænger den derfor om tasken. Med en autismediagnose kan hun sommetider føle sig overvældet af sanseindtryk, og det at skulle ud ad døren kan kræve overvindelse. For hende er snoren en ekstra støtte – et værn mod verden, når den føles uoverskuelig, og når følelserne sidder løst.  

En del af Solsikkeprogrammet: Movia  Hos Movia manglede de et redskab til at sikre god tilgængelighed for mennesker med usynlige handicap. Løsningen fandt de i foråret 2022, hvor de blev en del af Solsikkeprogrammet.   “Med Solsikkeprogrammet kan vi imødekomme nogle behov hos mennesker, som før måske ville have valgt den kollektive transport fra,” siger Anne-Kirstine Ellern, der er senior kommunikationsrådgiver hos Movia.

Hvorfor er der brug for et symbol? 
Handicap er relationelt. Det betyder, at det er i mødet med omverdenen, at handicappet bliver tydeligt, fordi en manglende tilpasning i samfundet kan give problemer. For mennesker med usynlige handicap kan det være værdifuldt at kunne markere udfordringerne med en Solsikkesnor, fordi deres behov for støtte ikke er lige så tydelige som for eksempel en i kørestol. På denne måde kan samfundets manglende forståelse, der før kunne opstå uden Solsikken som symbol, ændre sig til anerkendelse og imødekommenhed.  

Det fortæller Dorte Nørregaard, der er antropolog og direktør hos Videnscenter om handicap. Hun peger på, at mennesker uden usynlige handicap kan tænke, om det overhovedet er nødvendigt med et symbol, fordi man jo altid vil behandle hinanden godt, uanset om man har et handicap eller ej. Men der er brug for snoren, fordi den giver tryghed, forståelse og accept, når man færdes i samfundet.  

Når man gør noget usynligt synligt, kan det være gavnligt for forståelsen af vores medmennesker. Solsikkesnoren kan være med til at vise, at vi ikke allesammen er ens. Det er nemmere at rumme hinanden, når man får det ud i det åbne, fordi det skaber en bevidsthed om det, man ikke umiddelbart kan se, siger Dorte Nørregaard. 

Nye reaktioner 
Når 10-årige Noah Iversen siger lyde og svinger armene i store bevægelser, kigger folk skævt til ham. De rynker brynene, og nogle kan finde på at pege fingre ad ham. Sådan var reaktionerne fra omverdenen, før han fik en Solsikkesnor. Som en del af sin autismediagnose, afstresser han ofte sit nervesystem på denne måde. I dag er de undrende blikke dog erstattet af smil, når folk får øje på snoren om Noahs hals.  

Det har været svært for Noah at erkende, at han er anderledes end andre børn. Han har haft svært ved at tro på, at han er god nok til at få et arbejde, når han bliver voksen på grund af sine udfordringer. Bekymringerne bliver mindre, når Noah ser personer i arbejde med Solsikkesnoren på.  

Noah skulle i starten lære at forbinde snoren med noget godt, fordi den gør det tydeligt, at han skiller sig ud fra mængden. Han er dog kun blevet mødt af positive reaktioner, især fra andre med snoren på. Nogle voksne er gået hen til ham med det største smil og indbudt til en highfive for at sige: “Hey, det her har vi sammen. Det er mega sejt.”  

Også hans mor, 35-årige Katja Iversen, har en Solsikkesnor, da hun har fibromyalgi. Omverdenens positive reaktioner og kendskab til Solsikkesnoren gør, at både Katja og Noah føler sig respekteret og værdige til at være en del af samfundet. 

Forståelse fra omgivelserne 
Solsikkesnoren kan være en facilitator for samtale og aftabuisering, og den kan gøre os opmærksomme på hinanden, når vi bevæger os i det offentlige rum. Samtidig kan den på sigt være med til at nedbryde nogle fordomme om mennesker med usynlige handicap. Det fortæller Mikkel Christensen, der er kommunikationsmedarbejder hos Videnscenter om handicap, hvor han aktivt arbejder med Solsikkeprogrammet. 

Når brugere af Solsikkesnoren færdes i det daglige, er det med en bevidsthed om, at de har nogle særlige behov. Med snoren om halsen håber de at blive mødt af forståelse blandt andre mennesker. Det viser rapporten om Solsikkesnoren, at de har gode chancer for. 2 ud af 3 danskere kender til snoren, og møder de en med snoren på, viser de forståelse og tager ekstra hensyn, men gør ellers ikke noget anderledes.  

Med snoren signalerer brugerne, at de kan have brug for støtte eller hjælp fra omgivelserne, og samtidig giver den dem en følelse af, at de kan tage sig den ekstra tid, de måtte have brug for. Mikkel Christensen fortæller dog også, at det kan være svært for omverdenen at afkode, om en person, der bruger Solsikkesnoren, har brug for hjælp eller mest har behov for at passe sig selv. En med talevanskeligheder har brug for støtte til ét, mens en med autisme har til andet. Man kan som udenforstående være opmærksom på, hvilke signaler personen giver, og om det indbyder til dialog og hjælp. 

En del af Solsikkeprogrammet: Legoland  Solsikkesnoren er et internationalt symbol på usynlige handicap, og i Legoland møder de hver dag gæster fra både ind- og udland. De blev en del af Solsikkeprogrammet i efteråret 2021.  “Vi vil gerne anerkende, at der nogle, som har nogle andre behov, og som måske har behov for lidt længere tid til en forklaring,” siger Kasper Tangsig, der er pressechef i Legoland.

Et nemmere møde med omverdenen 
Det kan være svært at have et usynligt handicap, hvor ens udfordringer og behov ikke altid er tydelige for omverdenen. Det kan Morten, Marie, Noah og Katja skrive under på. Ovenikøbet kan det kræve mod at gøre andre opmærksomme på, hvad man har brug for.  

Et symbol som Solsikkesnoren kan hjælpe os med at forstå hinanden. For brugere af Solsikkesnoren skaber den tryghed i mødet med andre mennesker. Når snoren er på, er det nemmere at hvile i, at der bliver taget hånd om ens udfordringer ude i samfundet. Det hjælper Solsikkeprogrammet med. For virksomhederne bliver det nemlig muligt at tage hensyn, fordi det er gjort synligt, at der kan være behov for mere rummelighed.  

Med snoren om halsen frygter Morten ikke turen gennem sikkerhedskontrollen lige så meget, som han gjorde uden den. Marie blender ind i mængden, men har den hængende om tasken som en hjælp til de dårlige dage. For Noah og Katja ændrer snoren folks reaktioner til det positive. 

Solsikkesnoren har skabt forståelse for det, vi ikke umiddelbart kan se.

🌻🌻🌻